25. februar 2017

MC Udstilling

Sidste weekend i februar 2017 løber den største danske MC-udstilling i historien af stablen.

Over 9.000 m2 skal fyldes med motorcykler, udstyr og tilbehør til de tohjulede.

Adressen bliver det imponerende lokomotiv-værksted i Valby. Altså næsten midt i København og kun en kort spadseretur fra hovedbanegården. Det betyder, at alle i Danmark let kan komme til udstillingen. Og lokomotivværkstedet er lækkert indrettet, isoleret og varmt samt tilbyder gode pladser til bespisning og hyggebarer.

De mange m2 betyder, at der også vil være prøvekørsler indendørs. Det er vigtigt, når en MC-udstillingen afholdes om vinteren.

Der arbejdes også på billig transport mellem Jylland og Sjælland til udstillingen, så danskerne... kan opleve den store MC-udstilling. Dette er dog ikke sikret endnu.

Tidspunktet for udstillingen er det helt rigtige, da flest forhandlere og importører kan deltage i den sidste weekend i februar. Desuden er den sene placering i vinteren også vigtig for at kunne få nyhederne for 2017 vist frem.

Vi glæder os allerede.

Adressen er: Lokomotivværkstedet: Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV.